Om

Jeg hedder Hanne Kathrine Andersen og er indehaver af The Workshop.

Jeg er uddannet buntmager hos Birger Christensen, og derefter har jeg arbejdet for Saga Furs i mange år som projektleder og produktudvikler.

Nu er jeg i The Workshop, hvor jeg arbejder med alt buntmagerarbejde – selvfølgelig – men også med at udvikle nye anvendelser af pels og skind.

Det er bl.a. ny-design af pels efter ønsker og mål, og det er kreativt re-design af vintage-pels. Pels kan også benyttes i personlige accessories eller i spændende interiør. Mulighederne er utallige, og jeg elsker at finde dem og realisere dem med min faglige kunnen.

The Workshop er også – som navnet antyder – stedet for formidling af alt om pels og om at arbejde med pels. Du kan lære at sy i pels her, lære mulighederne, lære om håndværket, og du kan skabe dine egne pelsting.

Som underviser og pelsformidler holder jeg jævnligt workshops og kurser i lokalerne på Vennemindevej. Du er altid velkommen til at deltage, uanset om du er begynder, eller du er nået langt med pels.